Åbent brev til fagforeninger

Er du medlem af en fagforening? Så skriv under på dette åbne brev om at fagforeningerne skal kræve at ATP afinvesterer fra Terma. Brevet og navnene på underskrivere af brevet vil den 1. maj blive overrakt til forpersonen/lederen af de fagforeninger, der har repræsentatner i ATPs bestyrelse og repræsentantskab. Du kan skrive under på brevet uanset hvilket fagforening du er medlem af. Skriv under her.

Vores pension skal ikke gå til folkedrab
ATPs investeringer i våbenproducenten Terma skal stoppes!


Et åbent brev til fagforeningsrepræsentanterne i ATPs ledelse.

I juni 2024 investerede den statslige pensionsordning, ATP, et etcifret milliardbeløb i våbenvirksomheden Terma og blev dermed officiel medejer af virksomheden med en repræsentant i bestyrelsen. Terma producerer dele til de F-35-kampfly, som Israel bruger til at bombe i bl.a. Gaza. ATP investerer således direkte i folkemordet på palæstinenserne. Lederne for de store fagforeninger, herunder Fagbevægelsens Hovedforbund, sidder i ATP's bestyrelse og repræsentantskab.

Formålet med fagforeninger er at skabe retfærdige forhold for de arbejdstagere, der får samfundet til at køre rundt. Militarisering og oprustning står i modsætning til det formål - det kommer våbenindustrien, ikke arbejdstagerne, til gode. Investeringer i folkemordet på palæstinenserne i Gaza står ydermere i skærende kontrast til fagforeningernes værdier og kamp for retfærdighed og lighed. Vores pension er intet værd, hvis det er på bekostning af vores medmenneskelighed og solidaritet!

Samtidig er alle arbejdstagere i Danmark lovmæssigt forpligtet til at betale månedlige bidrag til ATP. De penge, der hver måned trækkes fra vores lønninger, støtter dermed Israels krigsforbrydelser gennem ATP's investering i Terma.

Lederne for de store fagforeninger, der sidder i ATPs bestyrelse må bruge deres stemme til at repræsentere os. Disse ledere har mulighed for at påvirke og presse på for at stoppe ATPs blodige investeringer i Terma. ATP's bidrag til Terma skal ikke ske i vores navn!

Med min underskrift ønsker jeg, at min fagforening skal kræve at ATP afinvesterer i Terma.

Skriv under på brevet her